|
|
 |
Tidligere vindere af Fremtidsprisen
2006: Lone Frank
Videnskabsjournalisten, cand. scient i biologi og ph. d. i neurobiologi Lone
Frank tildeles fremtidsprisen 2006 som et tegn på, at hun er én af landets
ypperste formidlere af videnskabeligt stof, samtidig med at hun på
overbevisende måde sætter spørgsmålstegn ved den måde videnskab og
fremtidens teknologiske muligheder behandles i den offentlige debat.
2004: Birger Lindberg Møller
Fremtidsprisen 2004 tilfalder Professor i plantebiokemi Birger Lindberg Møller fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL). Han modtager prisen for sit bidrag til den offentlige debat om fordele og ulemper ved genteknologi. Birger Lindberg Møller er professor i plantebiokemi på KVL. Han er desuden leder af Center for Molekylær Plantefysiologi (PlaCe) med omkring 60 medarbejdere. Fremtidsprisen uddeles af Akademiet for fremtidsforskning.
|